|
|
Medlemmer
Klik på navnet for at se billeder af værker fra den enkelte kunstner
Uddannet på Århus Kunstakademi. Keramik til bord og bolig i stentøj m/ farvede begitninger og transparent glasur. Enkle former, der giver mulighed for leg med dekoration og farver. Ting til daglig brug, der tåler ovn og maskinvask igen og igen. Glæden ved at nyde det unikke i hverdagen.
f. 1967 Jeg drejer hovedsaglig og arbejder med cirklen og bevægelsen i leret. Jeg bruger ofte spiralen som dekoration og overfører den til ovale og runde former
Tekstilkunstner
Merete Søndergaard Glaskunstner
Anders Gunge Glaspuster
Lotte Kjær Tekstilkunstner
Lykke Skree Tasker
|
Jette Ruby Flejsborg - in2art Uddannet fra Skals Håndarbejdsseminarium 1983/autodidakt Med tekstile teknikker arbejder jeg blandt andet med genbrugsmaterialer, som f.eks. brugte, rengjorte traktorslanger, hvor af jeg håndsyr rå og stilrene tasker og bælter, samt sjove krukker! Af den fine silke og uld fremstiller jeg luftige tørklæder, som skaber en fin kontrast til de mere rå gummitasker. Kombinationen af fint og råt er noget af det der kendertegner mine arbejder, hvilket også ses i mine smykker og lign. tilbehør!
Smykkemager Arbejder hovedsagelig i sølv i kombination med guld/finguld og andre materialer, mit omdrejningspunkt er særligt overflader, prægeteknik og farvninger. Stenkæder i halvædelsten med fokus på låsen, design og udvikling af låse og afslutninger har min særlige interesse. Formen er sart og enkel, og fremhæves med enkle og effektfulde dekorationer. I perioder arbejder jeg med et tema. For tiden arbejder jeg med spillekort, terninger og jetoner, til øresmykker, ringe og halskæder.
|
Helenaa Hedegaard - Poetisk, råt & elegant Mit arbejde med keramikken er kontrastfyldt og spænder fra en poetisk og elegant porcelænsserie af lamper, på én gang lysobjekter, og samtidig skulpturelle oplevelser.
Udannet på Århus Kunstakademi Udgangspunktet for min keramik er eksperimenter og leg ud fra den inspiration jeg bl.a. henter i fragmenter, detaljer, mønstre i flader og strukturer såvel fra naturen som i menneskeskabte ting. Algebelægninger på malet træ, rustne plader, iskrystaller, fiskenet, fletværk, gamle kniplinger… og mange andre finurligheder søger jeg at omsætte i mine keramiske flader. Det er en af grundene til at jeg blandt andet holder af at arbejde med fadet, der giver en stor flade at arbejde på. For mig bliver fadet et skulpturelt objekt og det er mit håb, at det vil bibringe beskueren et strejf af poesi, en følelse af skrøbelighed, en bevægelse, en søgen og en undren. I mine fade med gennembrydninger skal skyggen på underlaget indgå i et symbiotisk forhold til fadet, hvorfor lyssætningen er en vigtig del for den fulde oplevelse. Jeg laver mange eksperimenter og forsøg med glasurfremstilling, da det er vigtigt for mig at få lige netop den tone og struktur frem, som jeg ønsker. Endvidere er det også kendetegnet for mine ting, at det er bygget op af flere forskellige lag begitninger og glasurer og brændt 2-3 gange op 1180 grader.
|
Jeg er uddannet på Århus Kunstakademi. Som keramiker former jeg de fleste af mine arbejder i pladeteknik. Lågæsker og lågkrukker i klassiske stramme former og unikke, skæve skåle og bægre. Jeg dekorerer med ornamenter i relief lavet ud af håndtrillede lerpølser, så udtrykket bliver varieret og levende. En del af mit keramik brænder jeg i gasovn, hvor jeg kan opnå andre farver og, synes jeg, ofte mere dybde i glasurerne end i elovnen. Ud over keramikken arbejder jeg med foto og video, som jeg bl.a. har udstillet på Festuge udstillingerne i Nr4. Desuden har jeg sammen med Maren Kanzler lavet børnebogen: ”Gackenborg Gods”, udgivet fra Forlaget Carlsen. I butikken kan du også købe mine plakater og postkort.
Glaskunstner
|